• kontakt@jobsam.dk
  • Cookies- og Privatlivspolitik

Hjælp til CV


Generelt om CV

CV - Curriculum vitae - Levnedsbeskrivelse

En god ansøgning er nødvendig i forhold til at få drømmejobbet, men dit CV er mindst lige så vigtig. Mange arbejdsgivere læser først dit CV, derefter din ansøgning. Derfor skal du gøre dig lige så umage ved dit CV som ansøgning.

Mange jobsøgere blander jobansøgningen og et CV sammen. Et CV er om fortiden og de opgaver og resultater du tidligere har løst. En jobansøgning er om fremtiden og de ting du ønsker at gøre.

Tilpas dit CV hver gang

Til hver ny ansøgning, kan du med fordel tilpasse dit CV til den virksomhed, hvor du søger. Det er nemlig forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke kompetencer og færdigheder, du skal fremhæve. Du kan selvfølgelig lave en grundskabelon, som du kan redigere til hver ny jobansøgning.

Hvis du målretter dit CV til en specifik virksomhed, kan du forbedre din chancer for en jobsamtale markant.

CV kontra jobansøgning

Forskellen mellem dit CV og jobansøgning er fortid og fremtid. Jobansøgninger skal omfatte, hvad du kan gøre for virksomheden i fremtiden og den skal være med til at gøre arbejdsgiver interesseret i dig. Et CV skal beskrive fortiden med din erfaring af job, uddannelse, kurser mv.

Jobansøgning = Fremtiden
CV = Fortiden

Billede

Langt de fleste arbejdsgivere fortrækker, at der er et billede på dit CV, men det er ikke noget krav. Du bliver ikke fravalgt med et imponerende CV og intet billede.

Vælger du at indsætte et billede er det vigtigt at, det er et pænt billede og ikke et fra sidste års festival eller ferietur. Billedet skal være vellignende og af nyere dato. Du kan med fordel vælge et sort/hvidt billede, da det ikke skalere hvis man printer det.

LinkedIn

Hvis du har en LinkedIn profil, kan du med fordel lave en henvisning på dit CV. Her er det nemt at vise og fortælle meget mere om dig selv. Du kan vise eksempler på dit arbejde, afsluttede projekter og anbefalinger fra nuværende og tidligere kollegaer.