• kontakt@jobsam.dk
  • Cookies- og Privatlivspolitik

Forbered din jobsamtale


Kendskab til virksomheden

Det er vigtigt, du læser om virksomheden inden du tager til jobsamtale. Find informationer på virksomhedens hjemmeside, LinkedIn eller Facebook. Undersøg virksomhedens værdier og kultur, få dig sat ind i virksomhedens kerneprodukter og salgsmarkeder.

På nogle virksomheder kan du også finde deres regnskab på cvr.dk - for at se dens økonomiske situation.

Du bliver med stor sandsynlighed spurt om, hvad du kender til virksomheden? Kender du produkterne eller deres ydelser? Husk også at læse stillingsopslaget igennem igen, så du er helt sikker på, hvad stillingen går ud på.

Forbered din præsentation

Gennemgå og forbered din personlige præsentation, skriv din salgstale og prøv at fremlægge den for en kæreste, ven eller bare foran spejlet. Få gerne feedback på, hvad virker og hvad skal rettes. Derudover skal du skal også helst have en fornemmelse af, hvor lang tid din præsentation varer.

Spørgsmål til virksomheden:

Forbered nogle spørgsmål til virksomheden. På denne måde virker du interesseret i både virksomheden og i stillingen. Det skal selvfølgelig være relevante spørgsmål og det må ikke være spørgsmål, som alle let kunne finde svar på. Overvej hvad du vil spørge virksomheden om, f.eks.

- Hvor stor er den afdeling jeg skal arbejde i?
- Hvad prioriter I højeste ved jeres medarbejdere?
- Hvordan er arbejdspladsens kultur?
- Er der travlhed i nogle perioder?
- Hvad er det vigtigste arbejdsområde?
- Hvem skal jeg primært arbejde sammen med?

Men husk ikke at stille spørgsmål, som virksomheden allerede har besvaret eller som er oplyst i stillingsopslaget.

Påklædning

Din påklædning til en jobsamtale er vigtig, du skal vælge den tøjstil som passer til virksomheden. Det vil sige, selvfølgelig ingen habit på til en virksomhed, hvor alle går i jeans. Dit tøjvalg skal også afspejle hvem du er og du skal kunne føle dig godt tilpas. Generelt er en pæn fremtoning altid et godt valg.

Medbring til jobsamtalen

- Kopi af din jobansøgning og CV
- Stillingsopslaget
- Dine spørgsmål
- Evt. liste på reference personer
- Karakterlister og uddannelsesbeviser