• kontakt@jobsam.dk
  • Cookies- og Privatlivspolitik

Fyret - hva så?


Kan en fyring være positiv?

En fyring kommer sjældent som noget positivt. Det kan virke som en mavepuster, der slår benene væk under dig. Efter chokket fra en fyring, kan du føle vrede og derefter skuffelse. Hvorfor var det lige dig der skulle fyres? Nogle lønmodtagere gik og troede de skulle arbejde for den samme virksomhed hele livet.

Det er meget individuelt hvordan man takler situationen. Nogle bruger lang tid på at bearbejde en masse tanker og følelser. Men efter chokket har langt sig, kan du prøve at vende din fyring til noget positivt.

Mange der bliver fyret, tænker kun på at komme i arbejde igen og så hurtigt som muligt. Dog kan en fyring give dig en tiltrængt tænkepause, hvor du kan overveje, om du er på rette spor i din karriere.

Prøv at beskrive hvordan dit drømmejob ville se ud? Arbejdsopgaver, arbejdstid, ansvar mv. Måske var dit tidligere arbejde ikke noget for dig?
- Beskriv dit drømmejob?
- Hvordan ser den optimale arbejdstid ud for dig?
- Hvilken arbejdsopgaver motiverer dig?
- Arbejder du bedst alene eller i grupper?

Beskriv generelt alt det der gør dig glad ved et job. Noter også det du absolut ikke vil. Hvad var det værste ved dit gamle job? Hvad manglende du af indhold? Måske kommer du frem til den konklusion, at det er bedst at prøve noget helt nyt, der bedre passer til din situation og dine behov i dag. Husk at "Livet er for kort - til et kedeligt job."

Ny fremtid - nye præferencer

Hvis du tidligere har været vant til at sidde foran en computer, kan det være du i dag har behov for mere kundekontakt eller et job hvor du møder nye mennesker. Din alder kan også spille ind som en faktor. Hvis man er ung og nyuddannet, går man ikke meget op i arbejdstider og antallet af arbejdstimer. Men har du stiftet familie bliver du måske mere opmærksom på arbejdstider.

Når du skal have et nyt job, er lønnen selvfølgelig også en vigtig faktor. Men det kunne være du også skulle prøve at fokusere mere på arbejdsopgaverne og din arbejdsglæde. Hvad nytter en høj løn og en god pensionsordning, hvis man går ned med stress og aldrig har noget fritid?

Udlev dine drømme

Det kan være positivt at blive fyret fra sit job. Det kan også være du slet ikke passede til jobbet. En fyring giver dig en mulighed for at gennemtænke, hvad du egentlig vil med dit arbejdsliv?

Mange mennesker går med en drøm om at prøve noget nyt. Se din fyring som en chance for at udleve alle de drømme du havde mens du var i job, men du aldrig havde tid til. Det er f.eks. nu du kan skrifte branche, tage en uddannelse eller prøve at starte selv?

Bevar din motivation og selvtillid

Det kan være svært at rejse sig efter en fyring, men det vigtigt at besvare troen på sig selv. Efter et følelsesmæssigt uvejr, kan du komme ud på endnu en rutsjetur når du skal i gang med at søge nyt job. Der vil komme afslag og måske går der længere tid, end du forventede, inden du er i job igen.

Husk at gøre ting i hverdagen som du er god til. Dette kan være små dagligdagsting som gå i fitness, bage en kage, løbe en tur osv. Disse små ting kan være med til at styrke din selvtillid og bevare troen på dig selv. Du får positiv energi til hele kroppen, når du får små succesoplevelser.

Kom videre og bliv positiv

Selvfølgelig er det hårdt at blive fyret, men prøv alligevel at vend det til noget positivt. Det er ikke sådan, at du skal håbe på at blive fyret, for så bliver alt positivt : -) Men når du har accepteret at du nu engang er blevet fyret, så kan du prøve at fokusere på noget positivt.

Gode råd, hvis du er blevet fyret.
1. Kom igennem opsigelse - tal med din venner og familier.
2. Bearbejd din fyring, brug noget tid til at komme ovenpå.
3. Få styr på det praktiske, A-kasse, fagforening, budgettet mv.
4. Tænk ud af boksen, overvej dine muligheder, drømme og fremtiden.
5. Opsæt nogle realistiske mål og lav en jobplan.
6. Kom i gang med din jobsøgning, husk at brug dit netværk.