• kontakt@jobsam.dk
  • Cookies- og Privatlivspolitik

Find ny medarbejder


Hvor skal du lede?

Der kan være mange måder, hvorpå du kan finde en ny medarbejder. Vi har fundet nogle forskellige metoder, du kan bruge som inspiration. Hvilken metode du vil bruge, er selvfølgelig afhængigt af typen af virksomhed og medarbejder, du søger.

Sociale medier

Facebook, LinkedIn og Twitter. Det er oplagt at forsøge jobsøgning på sociale medier. Mange jobsøgere bruger i dag både Facebook og LinkedIn til deres jobsøgning, Det kan være et billigt alternativ til en betalt jobannonce på en jobportal. Har din virksomhed ikke en Facebook-profil, kan den personaleansvarlige bruge sin private profil til at lægge jobannoncen op. Bed derefter medarbejderne om at dele den på deres netværk.

Hjemmeside

Husk at lægge ledige stillinger op på virksomhedens hjemmeside. Hjemmesiden er perfekt for ledige jobs. Her kan mulige kandidater nemlig også læse meget mere om jeres virksomhed.

Overvej muligheden for, om jeres virksomhed vil modtage uopfordrede ansøgninger? Dette kan give gode ansøgninger fra kandidater, der oprigtigt ønsker at blive ansat i virksomheden. Nævn gerne dette på hjemmesiden under "Jobs".

Nyhedsbrev

Hvis jeres virksomhed udsender nyhedsbreve, kan I med fordel også nævne ledige opstillinger. Blot husk at gøre det synligt, at hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet, så får man automatisk besked med nyheder om virksomheden, herunder nye ledige stillinger.

Jobportaler

En anden oplagt mulighed er at købe en jobannonce på en jobportal. Der findes mange forskellige jobportaler i Danmark. Nogle jobportaler er meget branche- og erhvervsspecifikke. Hvilken jobportal du skal vælge, er afhængigt af stillingen og virksomheden. Prisen på en jobannonce kan variere meget. Den offentlige jobportal jobnet.dk er gratis at benytte.

Læs mere om jobportaler.

Netværk

Du kan også søge i dit eget netværk for at finde den rette kandidat til jobbet. Brug dit eget og/eller virksomhedens netværk til at finde en ny medarbejder. Dette kan spare tid og penge på annoncering og evt. rekrutteringsvirksomheder. En anden fordel er, at dit netværk ofte er i samme branche, hvilket gør, at store dele af dit netværk allerede har branchekendskab.

Rekrutteringsvirksomhed

Hvis man ikke vil eller kan bruge tid på at skrive jobbeskrivelse, jobannoncer mv., kan du som arbejdsgiver benytte et rekrutteringsvirksomhed til din jobsøgning. Fordelen er, at du får professionel hjælp, der har stor erfaring i at finde den rette medarbejder. Du sparer derfor din egen tid og kan lave det, du er bedst til.

Nogle rekrutteringsvirksomheder stiller en garanti for en nyansættelse. Det vil sige, at hvis der er fundet en ny medarbejder, og vedkommende siger op, f.eks. inden tre måneder, bliver du kompenseret.

Den største ulempe ved at benytte en rekrutteringsvirksomhed er, at det er den dyreste løsning. Prisen for en rekrutteringsvirksomhed kan ligge mellem 15-20 % af årslønnen til den nye medarbejder.

Trykt fagblad eller avis

En sidste mulighed er at søge efter nye medarbejdere i forskellige fysiske fagblade, tidsskrifter eller aviser. Dette er en lidt mere gammeldags mulighed, men den kan være effektiv for visse typer jobs. For eksempel kan dette være særligt effektivt i et mindre lokalsamfund.